VORES SANSER GÅR ALTID HÅND-HÅND NÅR EN VIN SKAL SMAGES

VIN ER FASCINERENDE OG UDFORDRENDE, DA VIN ER SÅ KOMPLEKS. SÅ MANGE LANDE, SÅ MANGE OMRÅDER, KLIMAFORHOLD, JORDBUNDE, SOLFORHOLD, OG IKKE MINDST, SÅ MANGE FORSKELLIGE DRUESORTER. HVERT ÅR HVER SIN SMAG AF SAMME TYPE VIN. DERFOR ER VINE NOGET AF DET MEST SPÆNDENDE. FÆLLES FOR ALLE, DER INTERESSERER SIG FOR VIN, UANSET OM DU ER NYBEGYNDER ELLER EJ, ER, AT INGEN KAN SMAGE PÅ VIN, UDEN AT ALLE SANSER KOMMER PÅ ARBEJDE. LUGTESANSEN ER DEN VIGTIGSTE, DEREFTER SYNSANS OG SMAGSSANS TIL SIDST. ALLE 3 SANSER ER UTROLIG VIGTIG NÅR VI SNAKKER VIN.

1. HOLD KORREKT PÅ GLASSET

Du holder på glasset ved foden eller nederst på stilken - ikke midt på selve glasset. En hånd midt på glasset gør, at du ikke kan se på vinen, og varmen fra din hånd bevirker, at vinens temperatur stiger, og det kan smages.

2. SE GODT PÅ VINEN

Det tydeligste ved en vin er dens farve. Se først på, om du har med er en hvid, rød eller rosé at gøre. Det er ligetil! Når du har bestemt det, kan du begynde at se nærmere på vinen.

Hæld glasset lidt til den ene side og se godt på vinen - og hold gerne glasset op mod en hvid baggrund fx den hvide dug på bordet. Nu vurderer du vinens farve og dens klarhed. Er den til den lyse eller mørke side?  

Når du smager på rødvin, vil du opleve stor variation i farven. En ung rødvin har typisk en mørkere, blårød eller måske næsten sort farve, mens en ældre rødvin er mere lys i det og ofte med en let brun kant. Druetypen har også betydning i forhold til rødvinens farve. En Pinot Noir er lysere og har en gennemsigtig rubinrød farve, mens en Syrah kan være violetrød. En vin fremstillet på Cabernet Sauvignon vil også være meget mørk.

Har du hvidvin i glasset, vil du se, at de spænder fra lysegrøn og gul til dyb gyldenbrun - og kendetegnet for hvidvine er, at de bliver mere gyldne, jo ældre de bliver. Hvidvine, som er fremstillet på Sauvignon Blanc vil være lysere end Chardonnay-vine. Og en hvidvin fremstillet på Chardonnay vil have en mere gylden farve, hvis den har ligget på fad.

Prøv nu har rette glasset op igen. Ser du spor fra vinen løbe ned af glassets inderside, så har din vin ’gardiner’. Det fortæller dig, at alkoholindholdet er forholdsvis højt, eller at der er restsukker i vinen.

3. SLYNG VINEN RUNDT I GLASSET

Slyng herefter vinen godt rundt i glasset. Det er ikke noget vinkendere gør for at se smarte ud, for når vinen kommer rundt i glasset frigives dens aromaer, så de bedre kan duftes.

Når du skal slynge vinen rundt, holder du på stilken, løfter glasset og kører det så rundt i små cirkler. Det kræver lidt øvelse, men øv dig eventuelt hjemme med vand i vinglasset. En anden - og måske lettere mulighed - er at holde hånden fast på foden af glasset, hvorefter du forsigtigt drejer glasset i små cirkler på en plan overflade, fx bordpladen, i 10 til 20 sekunder - begge metoder er lige gode. 

4. LUGT, DUFT ELLER SNUS TIL VINEN

Næsen spiller en helt særlig rolle, når du smager vin. Vidste du, at 80 pct. af vores smagsoplevelse faktisk ligger i vores næser? Derfor er det en god idé at være opmærksom på alt det, din næse fortæller om vinen, inden du har smagt på den.

Der er forskellige metoder, du kan anvende, når du skal dufte til vinen.

Du kan enten tage glasset op og holde næsen godt ned i glasset og så indånde vinens duft. Du kan også dufte ved at holde din næse en anelse over glasset - nogle vinsmagere mener, at man får mere aromastof ved denne metode. Test dig selv og prøv begge metoder for at se, hvilken der virker for bedst for dig.

Prøv nu at dufte til vinen. Duften er taget til i styrke, fordi rotationen af vinen i glasset har frigivet aromastofferne. Og husk, det kan være vanskeligt at beskrive en duft, men luk øjnene, læn dig tilbage og lad lugtesansen tale sit eget sprog.  

Læg mærke til om duften er intens eller let. Om den er vedholdende eller måske forsvinder hurtigt. Husk på de indtryk og udtryk, der falder dig ind - uanset om det er smør, nødder, kirsebær, kostald, peber, lakrids eller vanilje, så vil du med tiden kunne bruge disse beskrivelser til at genkende tilsvarende vine.

Det er også i duften, du kan spore, hvis vinen har en fejl. Har den fx en lidt muggen duft, har vinen ’prop’, og så bør den ikke drikkes.

5. SMAG PÅ VINEN I GLASSET

Nu er det tid til at smage på vinen. Vil du være en god og korrekt smager, bør du kun tage dette skridt, når du har brugt dine andre sanser og altså både set på og duftet til vinen.

Tag en tår af vinen, og lad den spredes hen over tungen - fra forsiden til bagsiden og fra side til side, før du sluger vinen.

Du har sikkert set andre gøre det; de tygger på vinen, samtidig med at de suger lidt luft ind. Det er med til at fremhæve smagen. Det slubrer en anelse, men netop i vinsammenhæng, må man gerne slubrer. Det kan være lidt svært at suge luft ind med vin i munden, men med lidt øvelse, mestrer du også denne del, og så du har nu et godt udgangspunkt for at give din samlede bedømmelse af vinen.

Når du smager vin, er der et par faste holdepunkter, du kan gå bevidst efter, når du skal karakterisere den vin, du har i glasset.

1. Smagen af sødme
Det første, du sandsynligvis vil bemærke, er sødmen eller tørheden i vinen. Din oplevelse afhænger af mængden af naturligt sukker i vinen.

Tør, halvtør, halvsød og sød er alle ord, der beskriver tørhed og sødme.

2. Smagen af syre
Umiddelbart efter sødmen vil du lægge mærke til vinens bitterhed eller syre. Syre kan lyde ubehageligt, men den tilfører rent faktisk vinen den rette skarphed og friskhed. Er der for meget syre, smager vinen bittert og ubehageligt skarp. Er der ikke nok syre, vil vinen karakteriseres som flad.

Hvis du drikker rødvin, kan du også mærke tanninen eller garvesyren i vinen. Pas på ikke at forveksle vinens syre med garvesyre. Den almindelige frugtsyre kommer fra vindruens kød, mens tanninen kommer fra druens skal, kerner og stilke. Tanninen er også med til at sikre rødvinens holdbarhed og lagringsevne.

Tanninen er det element i vinen, du kan smage eller mærke, når det bider lidt i gummerne og tørrer slimhinderne i munden ud. Indholdet af tannin afhænger af druetype, fremstillingsmåde, årgang og alder på vinen.

Syrerig, spids, grøn, sprød og forfriskende er alle ord, der beskriver syre.

3. Smagen af ’krop’
Prøv om du kan fornemme vinens krop og vægt. Føles den som vand eller har den mere fylde som fx sødmælk? Kroppen er en kombination af alkohol, frugt, tannin og restsukker.

Tynd, let, medium, fuld, tyngde og kraftig er alle ord, som beskriver vinens ‘krop’.

4. Smagen i eftersmagen
Nu skal du ’tale’ lidt med dig selv. Den fornemmelse, du har i munden lige efter at have slugt en vin, er eftersmagen. Den spiller en vigtig rolle, når du smager på vin, fordi den kan fortælle dig ’noget ekstra’ om vinen - ligesom den kan afsløre en fejl på vinen. Ofte vil du opleve, at en intens smagsoplevelse i eftersmagen, fx af chokolade. Når du oplever den lange, behagelige eftersmag og en vin i balance, så har du smagt en vin af høj kvalitet.  

Kort, lang, frugtrig, fadpræget og behagelig er alle ord, som beskriver vinens eftersmag.

DET ER SJOVT OG BERIGENDE AT KUNNE SMAGE PÅ VIN

Vinsmagningens kunst kan sagtens læres, og inden længe åbner der sig en helt ny verden af smagsoplevelser. Jo flere vine du smager, jo mere erfaring får du, og du bliver dygtigere og mere sikker i dine bedømmelser - og hvem ved; måske bliver du med tiden så dygtig, at du kan gætte druetype, land og måske årgang?

Med en god portion erfaring i bagagen, vil du også opleve, at det pludselig bliver lettere, når du skal købe vin - uanset om du befinder dig på en restaurant, i en butik eller her på nettet, så vil du have en helt ny forståelse terminologien i vinens verden, og det giver dig et bedre beslutningsgrundlag.

Vin er i høj grad også en social ting - og er du i et selskab af vinkendere og vinelskere, vil det være sjovt ’at være med’ og tale om din oplevelse af vinen.

DEN FØRSTE VIN I VERDEN

Det første tegn på den vin, vi alle kender og elsker, kan spores tilbage til tres millioner millioner år gamle fossiler, hvilket betyder, at vores før-menneskelige forfædre måske er kommet til at indse, at ældre druer vil have været mere ønskelige. Vi kan også observere dette med vores dyrevenner i dag, som ofte foretrækker modner frugt.

De tidligste rester af vin blev opdaget på stedet for Hajji Firuz Tepe i de nordlige Zagros-bjerge i Iran. Vinen dateres tilbage til yngre steinalder (8500-4000 f.Kr.). Kulstofdatering bekræftede, at vinen var fra et tidspunkt mellem 5400-5000 f.Kr.

Selvom vin, der dateres tidligere end dette, endnu er fundet, menes det, at vinfremstillingen startede kort efter 6000 f.Kr., menes det, at dette er datoen for en af menneskehedens mest betydningsfulde kreationer, fordi befolkningen i disse regioner havde formået at skabe permanente bosættelser via domesticering af dyr og planter.